Michell Léon Stjernberg er seer, entreprenør og investor. Han blev født i København i 1972 og er oprindeligt uddannet journalist. Han har været politisk taleskriver på højeste regeringsniveau, før han for alvor sprang ud i livet som entreprenør. Han er en unik kombination af et dybt spirituelt menneske og en visionær entreprenør. 

Michell Léon Stjernberg er seer, entreprenør og investor. Han blev født i København i 1972 og er oprindeligt uddannet journalist. Han har været politisk taleskriver på højeste regeringsniveau, før han for alvor sprang ud i livet som entreprenør. Han er en unik kombination af et dybt spirituelt menneske og en visionær entreprenør. 

I det tidlige forår 2006 mødte jeg min mentor, Calle Montsegur, som var en berømt Seer, der levede i Andalusien i Spanien.

Han havde evnen til at heale folk på afstand for stort set hvad som helst kun ved hjælp af sin telefon. Man behøvede blot at ringe til ham mellem klokken otte og ni om morgenen, og han ville bruge sine clairvoyante evner til at heale én, mens man ventede i den anden ende af linjen. Som regel tog det blot et par minutter.

Calle Montsegur var en meget speciel mand. Han havde et autonomt forhold til spiritualitet og havde intet imod af bøje de traditionelle regler for spirituel praksis med henblik på at heale folk. Så længe han ikke brød nogen af de universelle love. Han spurgte altid universet om lov til at gøre det, han gjorde. "Jeg skal ikke risikere noget," sagde han, "prøvede det i et tidligere liv, og det gik ikke godt."

Calle var i al enkelthed en Seer i topklasse og havde fundet en metode til at tappe direkte ind i kildekoden til universets bevidsthed på. Han kunne som følge af det bypasse alle eksisterende spirituelle traditioners metodik for vejen til oplysning og målrette sin egen metode et hvilket som helst formål. For hans vedkommende healing.

Troldmandens lærling

Da jeg mødte ham, var jeg en ganske almindelig kritisk journalist, der skulle være ghost-writer på en bog om hans metode og filosofi. Men det stod hurtigt klart, at det slet ikke var det, vi skulle, og han tog mig i stedet ind under sin vinge og lærte mig sin metode.

Jeg havde de samme evner som ham, sagde han, men jeg skulle lære at bruge dem på en anden måde. Jeg var med ét blevet troldmandens lærling, og jeg sugede alt til mig i en sådan grad, at jeg forenede mig fuldkommen med hans metode. På rekordtid blev jeg selv Seer.

Jeg havde fornøjelsen af at lære af Calle de sidste 18 måneder af hans liv. Han havde praktiseret som healer i mere end 40 år på det tidspunkt. Det han gav mig var selve udkrystalliseringen af sine samlede erfaringer. Jeg fik simpelthen kildekoden til hans metode, og han lærte mig blandt andet, at humor er nøglen til universet, fordi det hæver vibrationen. Det bedste råd jeg nogensinde har fået.

Da han døde i efteråret 2007 følte jeg et behov for at give det videre til andre, som jeg havde lært. Jeg vidste blot ikke hvordan. Men jeg vidste, jeg var nødt til at gøre noget. Jeg sagde mit job som politisk taleskriver op og blev entreprenør, mens jeg begyndte at efterligne min mentor på sidelinjen.

Jeg tog klienter ind, lavede mine første workshops og skrev bogen "Det Vingede Menneske" om mit møde med Calle. Men selv om jeg gjorde det godt, så virkede det alligevel aldrig helt for mig. Jeg prøvede at være en anden version af ham i stedet for at være mig.

Entrepreneur

Jeg endte med at forlade al praksis og gik i stedet ind som co-founder af et dansk-amerikansk startup. En storytelling app med en af de mest succesrige amerikanske investorer i ryggen, Joi Ito, som blandt andet har investeret i startups som Flickr, Twitter og Slack.

Jeg har altid haft store visioner om mulige løsninger for fremtidens samfund, og jeg har været i gang med mange startup-projekter igennem tiden, men jeg havde aldrig haft mulighed for at deltage i et internationalt projekt i denne skala. Så jeg gik all-in og trivedes som startupper igennem en årrække, mens jeg lærte en masse. Især det at gøre noget ekstremt komplekst ekstremt simpelt.

Som tiden gik, stod det dog klart for mig, at jeg ikke udnyttede mit potentiale fuldt ud. Jeg har en unik evne til at se folks skæbne og skabe en ny virkelighed for dem. Den side af mig selv brugte jeg slet ikke, og det gik op for mig, at det var jeg nødt til, hvis jeg skulle være tro mod mig selv.

En ny virkelighed

Jeg besluttede at kombinere alt det, jeg havde lært fra min mentor med alt, jeg havde lært som entrepreneur. Jeg besad en unik kombination af to forskellige metoder. Den ene på det spirituelle plan. Den anden på et businessplan. 

Jeg vidste med det samme, at det var det. At det var det, jeg ville bruge resten af mit liv på. Arbejde i krydsfeltet mellem spiritualitet og business. Det er kildekoden til alt det, der er mig. 

Jeg blev seeren, entreprenøren og investoren Michell Léon.